Iza Alfredsen

Iza er født og opvokset i Ommel på Ærø. Efter et års ophold i Australien gennemførte hun officersuddannelsen i hæren. Hun har studeret medicin og blev læge i 2009. Herefter vendte hun hjem til Ærø for at færdiggøre speciallægeuddannelsen i almen medicin.


Iza ejer sin egen praksis og har siden 2017 været selvstændig erhvervsdrivende. Privat har hun to børn; den ene går på landbrugsskole, og den anden går på friskole.

Siden 2021 har hun siddet i både Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen. Hun er formand for de praktiserende læger på Ærø og har i mange år engageret sig aktivt i debatten om at bevare og forbedre sundhedsvæsenet på Ærø.