Genopretning af ældreområdet på Ærø

Genopretning af ældre området på Ærø

På Ærø er vi blandt de kommuner med den højeste kommunale udgift pr borger. Derfor burde vi også have en ældrepleje i verdensklasse.
Det har vi ikke.
Vi har nogle af de laveste tilfredshedsundersøgelser, et meget højt sygefravær, påbud fra styrelsen for patientsikkerhed og vi er blandt de kommuner, der giver mindst hjælp til de ældre.

Generelt skyldes højt sygefravær dårlig ledelse. Længere er den ikke.

Dårlig ledelse kan kun få lov at eksistere, så længe den foregår uden der bliver før kontrol med ledelsen. I Ærø kommune har der været tradition for lukkethed og manglende politisk involvering får det er alt for sent.

Kommunen kan ikke bare stemple alt “fortroligt” og på den måde slippe for at stå til ansvar for de svigt, der er, for ældre medborgere med behov for pleje.

De ansatte er for få, og de løber for hurtigt. De beretter om, at de ikke kan give den hjælp, der er behov for, og de ofte er overladt til sig selv. Det er et problem, ledelsen skal løse, ikke skjule.

For 15 år siden havde vi et meget lavt sygefravær, høj medarbejdertilfredshed og bedre service. Det skal vi tilbage til.

En forbedret ældrepleje begynder med effektive processer, gennemsigtighed og stærk ledelse. Det er ikke noget, der løses på en dag eller et år, men det er nødvendigt, og det er vores højeste prioritet at få det på plads.