Hvad mener vi om de nære emner
Det går vi til valg på.
Skal dagplejen lukkes til fordel for en stor institution?
Nej. Vi mener dagplejen udgør en vigtig og fleksibel del af vores tilbud til børnefamilier. Vi er glade for den decentraliserede pasning, hvor det private også byder ind med nære tilbud.
Går I ind for tilskud til pasning af eget barn?
Ja. Pengene skal følge barnet. Vi ønsker at tiltrække og beholde børnefamilier på øen og gøre de år børnene ikke går i skole så fleksible som muligt.
Skal vi have store færger
Måske. Vi skal have de færger, vi har råd til. Det bliver meget små færger, hvis vi selv skal finansiere dem. Kan vi få statslig støtte til projektet, kan færgerne blive større. Størrelsen skal dog afspejle, at vi skal kunne drive dem uden at reducere hyppigheden.
Skal vi have mere åbenhed
Ja. Ærø kommune skal bliver bedre til at overholde forvaltningloven og invitere borgerne med i beslutningsprocessen. Vi har en meget lukket kommune, der balancerer på kanten af lovgivningen. I et demokrati er det afgørende at magthaverne kan tåle at blive kigget i kortene.



